Aluminium
Aluminium er et fantastisk materiale, der er meget bearbejdeligt og har et godt styrke-til-vægt-forhold. Dens høje termiske og elektriske ledningsevne og naturlige modstand mod korrosion gør det til et perfekt CNC-materiale. EasyPartz har både 3- og 5-aksede fræsemaskiner til rådighed, så næsten alle geometrier kan produceres.
Aluminium findes i forskellige legeringer, og vi har 3 forskellige legeringer at vælge mellem. De 3 legeringer har hver deres kvaliteter, som du kan læse mere om her. Kontakt endelig EasyPartz hvis der er spørgsmål ift. materialevalg.
Herunder kan du se nogle emner vi har lavet i aluminium. De har fået forskellige overfladebehandlinger, og er hhv. ubehandlet, poleret og sandblæst.



Overfladebehandling
Der er mange gode grunde til at give sit emne en overfladebehandling. Når aluminium bliver udsat for vind og vejr, olie eller kemikalier er det meget sårbart, hvis det ikke er overfladebehandlet. Dertil kan man også sikre sig at det endelige emne er pænt og lækkert, hvis man vælger en passende finish. Herunder kan du se vores udvalg af overfladebehandlinger, og læse om fordele ved de forskellige behandlinger.
Sandblæsning
Sandblæsning, også kaldet glasblæsning, er en overfladebehandling, hvor der bliver blæst fine sand- eller glaskorn med tryk på overfladerne af emnet. Dette gør at emnet får fjernet alle urenheder som er på overfladerne, og samtidigt får et sprødt og mat udseende, som er fryd for øjnene. Derudover kan sådan en overfladebehandling gøre emnet mere modtageligt for efterfølgende behandlinger, hvis det ønskes.

Sandblæst
Anodisering
Anodisering er en kemisk overfladebehandling på aluminium, som forbedrer korossionsbestandigheden, øger modstanden mod mekanisk slid, og danner en elektrisk isolerende overflade.
Ved anodisering kan du sikre at dit emne bevarer sit høje glans, og ikke korroderer med tiden. Overfladen på aluminium er generelt født blødt, og er derfor meget modtagelig over for korrosion hvis ikke overfladen er blevet behandlet. Med tiden, ville det kunne bemærkes at ubehandlet aluminium mister sit skinnende skær, og bliver mere grå.
Du kan nemt tilføje overfladebehandlingen på dit emne ved at tilføje en finish på dit køb, hvor valgmulighederne kommer i naturlige og diverse farver som du frit kan vælge imellem efter behov.

Naturlig

Sort

Blå

Rød

Guld
Hård anodisering
Man kan også få en anodisering, der er kraftigere og som hærder overfladen markant. Den hårde anodisering trænger dybere ind i overfladen af emnet, og giver dermed både bedre kemisk resistens, og en hårdere overflade. Den hårde anodisering findes pt. i sort og neutral.

Naturlig

Sort
Sandblæsning + Anodisering
Overvejer du både sandblæsning og anodisering, er dette også en mulighed. Du kan få det matte, rene udseende, sammen med den styrkende overfladebehandling, i de samme farver som ved normal anodisering.

Naturlig

Sort

Blå

Rød

Guld
Poleret
EasyPartz tilbyder manuel polering af emner. Ved polering opnås en blank og spejlende overflade, med kun mikroskopiske ridser og uperfektheder. Muligheden for polering afhænger af emnets geometri, du bør derfor kontakte os gennem mail eller telefon for at høre mere om mulighederne.

Poleret
Legeringer
EasyPartz er lagerførende i 3 aluminiumslegeringer, med hver deres egenskaber. Legeringen du vælger er vigtig, da emner bliver udsat for forskellige forhold, og derfor har forskellige krav. Hvis man kan vælge den rigtige legering, kan man få det bedst mulige emne, til den bedst mulige pris. Hvis du er i tvivl om, hvilken legering der er den rigtige til dit emne, kan du altid kontakte os.

Alu-5083
Velegnet til ekstreme forhold. Meget modstandsdygtig over for havvand og kemikalier.
Se detaljer
Aluminium 5083 er lavet til at kunne modstå kemisk slid, og er endda velegnet til svejsning.
Egenskaber:
- Meget korrosions-bestandigt
- Ikke velegnet til visuel anodisering
- Flydespænding: 140 MPa
- Trækspænding: 280 MPa
- Densitet: 2.65 g/cm3
- Smeltepunkt: 570 Co
Legeringsbestanddelene i % er:
Mg 4,5/ Mn 0,7/ Si 0,4

Alu-6082
Strukturel stærk legering med fremragende korrosionsbestandighed. Bruges til høje belastninger.
Se detaljer
Aluminium 6082 er nok den mest populære legering pga. gode egenskaber i alle kategorier.
Egenskaber:
- God korrosions-bestandighed
- Særdeles velegnet til anodiseringer
- Flydespænding: 260 MPa
- Trækspænding: 320 MPa
- Densitet: 2.7 g/cm3
- Smeltepunkt: 555 Co
Legeringsbestanddelene i % er:
Mg 1,0/ Si 1,0/ Mn 0,8

Alu-7075
Den stærkeste kommercielle aluminiumslegering, oftest brugt til mekaniske dele.
Se detaljer
Aluminium 7075 er ofte brugt i transport industrien pga. det exceptionelle styrke/vægt-forhold.
Egenskaber:
- God korrosions-bestandighed
- Velegnet til anodisering
- Flydespænding: 400 MPa
- Trækspænding: 480 MPa
- Densitet: 2.81 g/cm3
- Smeltepunkt: 477 Co
Legeringsbestanddelene i % er:
Si max. 0,4/ Fe max. 0,5/ Cu 1,2-2,0/ Mn max. 0,3/ Mg 2,1-2,9/ Cr 0,18-0,28/ Zn 5,1-6,1/ Ti+Zr max. 0,2