CNC design vejledning
Her følger nogle design-tips og regler for at sikre at dine emner kan fremstilles.
Fil format
Skal være af typen .step eller .stp
Desuden accepteres kun filer med ÉN enkelt komponent i.
Dimensioner
Emner skal minimum være 10 mm på hver led og med en minimumsvolumen på 3 cm3.
Emner må maksimalt være 460x460x400 mm.
Vægtykkelse
Det anbefales at vægtykkelser er større end 1 mm, da de ellers kan risikere at bøje eller gå i stykker under fremstillingen.

Tolerancer
Finere tolerancer stiller større krav til fremstilling og måleudstyr, og koster derfor flere penge.
Som hovedregel sigter vi efter at ramme inden for ± 0,10 mm medmindre andet er angivet ved bestilling.
Hul tolerancer (aksel-nav forbindelser)
(TABEL)
Indgravering og logoer
Minimums stregtykkelse på 1 mm og maksimal dybde på 1 mm.
Her er et link til skrifttyper velegnet til brug på CNC.
Vi anbefaler Sans Serif skrifttype > 20 pt og > 5mm høj.

Tip: Sans Serif skrifttyper er meget billigere end Serif skrifttyper.
Tip: Indgravering er meget billigere end prægning (udvendigt logo) fordi mindre materiale fjernes.

Radier
Radius på minimum 1 mm på indvendige og udvendige hjørner. Diameter 1/3 gange større end højden.
Tip: 1 mm radius er ca. 7 gange dyrere end 4 mm.

Gevind
Vi laver indvendige og udvendige gevind efter diverse standarder.
Når vi skal fremstille gevind, er det vigtigt at gevindet er designet kosmetisk i dit CAD-program.
Se venligst denne side for vejledning af gevind design.
Udvendigt gevind kan laves til 2 mm fra bunden af cylinderen. Hvis der skal skæres gevind på hele længden, skal der laves en 2 mm rille i bunden.

Længde: Maksimal: L = Ø*7
Nu er du klar!
Upload din fil her og få en pris med det samme.