Hvorfor EasyPartz?
Kom hurtigt i mål
EasyPartz er skabt for at gøre det lettere at skabe innovation og udvikling i danske industrivirksomheder.
Vi er et moderne maskinværksted, og vi er godt i gang med at revolutionere en konservativ branche.
Vi har sat vores kunders behov for hurtig levering og høj kvalitet i fokus, og det er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
EasyPartz bygger på fire hjørnesten:
Hurtig levering af dine emner
Med vores moderne CNC-maskiner i Søborg og online bestillingsplatform klarer vi de fleste opgaver
Fleksibilitet
Vi er fleksible og fremstiller komponenter i plast, rustfrit stål og andre materialer
Høj kvalitet
Vi tilbyder rådgivning, dygtige medarbejdere og moderne produktionsanlæg
Bæredygtighed
Hos EasyPartz arbejder vi aktivt med fem udvalgte verdensmål
Smart online bestilling
EasyOrder er vores unikke webshop løsning, som automatiserer de arbejdsgange, der traditionelt trækker tilbudsprocessen i langdrag.
Når du uploader din model og vælger materiale, beregnes der straks et tilbud med både pris og leveringstid på dine komponenter. Du kan så vælge at gennemføre købet med det samme, eller sende tilbuddet videre internt i din virksomhed for accept af ordren.
Øjeblikkelig feedback på din model
Når du uploader en model i EasyOrder, så udføres der automatisk en design for manufacturing (DFM) analyse, som identificerer og visualiserer potentielle designproblemer. Det kan for eksempel være skarpe indvendige kanter, tynde vægge og utilgængelige flader.
Du får øjeblikkelig feedback og best practice forslag til rettelser, så du har mulighed for at optimere dit design. Dermed er vi med til at sikre, at designet er kost-optimeret fra start af.
Lagerstatus og maskintid indregnes i prisen
Når emnet er uploadet og konfigureret, giver vi en pris og en leveringstid baseret på materialetilgængelighed og på vores maskiners tilgængelighed. Alt dette er gjort for at sikre en hurtig levering til lav pris – uden nogen grimme overraskelser.
Du har mulighed for at prioritere ekspresproduktion af dine komponenter, når det haster ekstra meget.
Lokal produktion giver høj leveringssikkerhed
Hos EasyPartz sætter vi en ære i at producere lokalt. Vores maskinpark består af 3-5 aksede CNC-fræsere og CNC-drejebænke, hvilket sikrer høj leveringssikkerhed. Dette gavner både vores kunder og klimaet ved at minimere transporttid og afstand.
Vi lagerfører et stort udvalg af stål, aluminium og plastmaterialer i flere legeringer og varianter. Vi kan skaffe og bearbejde stort set alle materialer efter behov.
Vores produktion er udstyret med et arsenal af kalibrerede værktøjer, klar til brug. Det betyder, at vi hurtigt kan omstille maskinerne og producere din ordre.
EasyPartz holder til i Alfa Laval’s Innovation House i Søborg, omgivet af nogle af de mest innovative virksomheder inden for produktion, energi og procesteknologi.
Bygger på bæredygtighed
Bæredygtighed er en vigtig del af DNA’en hos EasyPartz. Vi arbejder aktivt med bæredygtighed ud fra de følgende 5 verdensmål:
Fokus på uddannelse
Vi arbejder tæt sammen med de danske universiteter og tager hvert halvår praktikanter ind for at understøtte deres uddannelsesforløb og hjælpe unge voksne med at få tekniske færdigheder og bedre jobmuligheder.
Automatisering af manuelt arbejde
Igennem innovation og øget produktionseffektivitet arbejder vi med flere af delmålene i 8. og 9. verdensmål. Automation af maskinværkstedet er med til at skabe anstændige jobs i en arbejdskraft-intensiv branche.
Ansvarligt forbrug og nedsat CO2-udledning
Vores lokale produktion og fokus på lokale råvarer betyder nedsat CO2-udledning til transport. Derudover sender vi alle spåner, restmetalstykker og andet affald fra vores produktion til genbrug for at minimere ressourcespild.