CNC-fræsning & drejning
CNC bearbejdning
Easypartz råder over egne CNC dreje- og fræsemaskiner, der giver os mulighed for at levere præcise og pålidelige resultater til dig som kunde. Med vores avancerede CNC maskiner kan vi skære, forme og skabe præcise detaljer og former i forskellige materialer, herunder stål, aluminium, messing, kobber, plastik og mange andre specielle materialer. Kontakt os endelig for at høre om mulighederne.
Uanset om du har brug for enkeltdelproduktion, mindre serier eller større ordrer, kan vi hjælpe dig med at opfylde dine krav og behov. Vi har en stærk forpligtelse til at levere produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og med hurtige leveringstider.
Kontakt os i dag, hvis du har brug for hjælp til dit CNC dreje- eller fræseprojekt, og lad os vise dig, hvad vi kan gøre for dig.
FRÆS
DREJ
DREJE-FRÆS
Fræsning
Fræsning er en fleksibel bearbejdningsproces, som kan bruges til at fremstille de fleste geometrier.
EasyPartz’ maskinpark består af helt nye CNC bearbejdnindscentre, til både 3-akset, 4-akset og simultan 5-akset bearbejdning.
Vi fræser emner fra 1mm og helt op til 600mm x 500mm x 250mm. Har du behov for noget endnu større kan vi typisk også finde en løsning.
Ved fræsning er præcision normalt inden for 100µm, med endu bedre tolerancer på specificerede huller og mål-
Vores standard materialer til fræsning inkluderer plast, aluminium, stål og rustfrit stål, samt en række andre materialer ved forespørgsel.
Pris og maskintid bestemmes ud fra opsætningstid, materialeomkostninger og maskintid. Afhængig af emnet kan de variere hvilken faktor der er vigtigst.
Fræsning er optimalt til emner som tager udgangspunkt i en firkantet klods råmateriale, hvor der er fjernet så lidt materiale som muligt, med store indvendige rundinger som tillader brug af store værktøjer. På den måde minimeres maskintiden.
Drejning
Drejning benyttes til emner der er rotations-symmetriske, dvs. at de kan fremstilles ved at rotere emnet om en midter-akse. Det er især aksler, fittings, pins, m.m. som fremstilles ved drejning.
Omløbstolerancen for drejede emner er normalt inden for 50µm, og ved specificerede emner kan der opnås omløbstolerancer helt ned til få mikrometer.
Vores standard materialer til drejning inkluderer plast, aluminium, stål og rustfrit stål, samt en række andre materialer ved forespørgsel.
Pris ved drejning er typisk billigere end fræsning, da der kan fjernes materiale langt hurtigere og det er nemt at implementere automatfødning. Der kan derfor være store besparelser hvis emnet designes så det kan fremstilles på en drejebænk.
Dreje-Fræs
Dreje-fræs kombinerer de 2 enkelte processer og kræver specielle maskiner som kan udføre begge dele. Processen benyttes typiske når dreje emner også har detaljer som kræver fræsning, f.eks. notgang.
EasyPartz kan hjælpe med at fremstille et stort udvalg af emner som kræve dreje-fræs maskiner.
Prisen for dreje-fræs opgaver er typisk højere end for fræsning og drejning, da maskinerne er større og dyrere. Men man får de bedste muligheder fra begge verdener.